2023 branding-tendenser

2023 branding-tendenser

Skrevet den: 18. januar 2023

2023 branding-tendenser: Hvad kommer der til at ske❓

Nu er det altid svært at spå om fremtiden, men vi vover alligevel pelsen, og kommer med nogle bud på, hvad der kommer til at ske i.f.t. branding i den verden 🌍 vi bevæger os rundt i.

Lad os starte med det, der holder ved fra de sidste par år og tydeligvis også er “hot topic” i 2023.

Her tænker vi på social ansvarlighed, miljø og bæredygtighed ♻️.

Mange har allerede haft det på agendaen i flere år, men der er ingen tvivl om, at det er noget, der bliver en fast integreret del af virksomhedernes værdier, og dermed også deres branding.

Vi mærker det, når virksomheder og organisationer henvender sig med forespørgsler på reklameartikler, gaver og firmatøj.

Her er det meget tydeligt, at der også skal tænkes social ansvarlighed, miljø og bæredygtighed ind i valget af produkter – både i forhold til materialer, produktion og distribution.

STÆRKERE KOBLING TIL BRANDIDENTITET

Virksomhederne ønsker i stigende grad at skabe en klar kobling mellem brandidentiteten og de reklameartikler, gaver og firmatøj, der skal indkøbes.

Tiderne, hvor man bare købte en USB-nøgle, en batteribank eller et standardkrus med logo på, er ved at være forbi. Det er ganske vist nemt, men det er super kedeligt og generisk.

I hvert fald ser vi en klar tendens til, at virksomhederne ønsker at integrere brandidentiteten i valget af reklameartikler.

Vi tror derfor på, at 2023 bliver året, hvor virksomhederne for alvor overvejer, hvilke signaler og værdier, der skal sendes gennem brugen af merchandise og reklameartikler.

KVALITET OG GENBRUGSVÆRDI

Vi tror på, at der i 2023 kommer fokus på kvalitet frem for kvantitet, som en afledt effekt af den store fokus på bæredygtighed.

Så en klar trend er, at produkterne skal være holdbare og med høj genbrugsværdi – faktisk gerne noget, som modtagerne kan have glæde af i flere år.

Køb og smid væk-tankegangen er således på retur, og det gælder i høj grad også indenfor merchandise og reklamegaver.

2023 branding-tendenser
All search results