top of page
trykkeri

Handelsbetingelser

Handelsbetingelser hos Coredesign
Vores handelsbetingelser er fastsat på baggrund af års erfaring og salg i branchen. Handelsbetingelserne er gældende for at sikre en god og fair forretning mellem parterne. 

  

1. Anvendelse

1.1 Anvendelse: Almindelige salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle aftaler med Coredesign A/S, CVR-nummer 12619499, salg og levering af produkter og/eller tilknyttede ydelser til erhvervskunder. 

2. Aftalegrundlag

2.1 Aftalegrundlag: Betingelserne udgør sammen med Coredesigns tilbud og ordrebekræftelser det samlede aftalegrundlag om Coredesigns salg og levering af produkter og tilknyttede ydelser til kunden (”Aftalegrundlaget”). Kundens indkøbsbetingelser trykt på ordrer eller på anden måde meddelt til Coredesign udgør ikke en del af aftalegrundlaget. 

2.2 Ændringer og tillæg: Ændringer af og tillæg til Aftalegrundlaget er kun gældende, hvis parterne har aftalt dem skriftligt. 

 

3. Produkter og ydelser

3.1 Produkter: Produkter, som Coredesign sælger og leverer til kunden, er nye og overholder dansk lovgivning ved leveringen. 

3.2: Ved køb af strøartikler, slik, kuglepenne, krus mm forbeholdes ret til levering +/- 10 % i leveret antal. Ved brud af kolli tillægges 10% ekstra af varens pris. 

3.3 Vareprøver: Coredesign sender gerne vareprøver. Prøver på tøj vil blive faktureret i alle tilfælde, mens øvrige prøver først bliver faktureret, hvis de ikke er returneret (i original emballage) til Coredesign inden 14 dage. Det gælder ikke chokolade og andre fødevarer. Der vil ikke blive opkrævet fragt- eller administrationsomkostninger ved fakturering af prøver.


Coredesign anbefaler ved særlige opgaver og usikkerhedsmomenter, at der investeres i en fysisk prøve. Dette er for at sikre, at alle forventninger er afstemt inden en reel produktion sættes i gang – især ved broderings-logo – denne omkostning afdækker kunden. 

 

4. Pris og betaling

4.1 Pris: Coredesign A/S handler udelukkende med erhvervsmarkedet – Business to Business – hvilket betyder, at priserne er erhvervspriser, som er specielle priser til virksomheder. Alle priser er eksklusive moms og ligger under de vejledende udsalgspriser, som vi kender dem i detailbutikkerne.


Prisen for produkter og tilknyttede ydelser følger Coredesigns gældende prisliste på det tidspunkt, hvor Coredesign bekræfter kundens ordre, medmindre parterne har aftalt andet skriftligt. Vi tager forbehold for kursudsving og vil gøre opmærksom på, at en efterregulering kan finde sted pga. kursændringerne globalt. Coredesign A/S har udelukkende handel med virksomheder herunder også foreninger, sportsklubber, fonde, mm – dermed ikke med privatpersoner. Produkter købt af Coredesign må ikke sælges videre til 3. part. Ved brud på denne aftale kan det få retslige konsekvenser. 

4.2 Betaling: Kunden skal betale alle fakturaer for produkter eller tilknyttede ydelser senest 8 dage netto, medmindre parterne har aftalt andet skriftligt. Vi forbeholder os retten til at opkræve forudbetaling til alle tilkommende kunder. Ved større ordrer, typisk produktion fra østen, er proceduren normalt 50% forudbetaling. 

På coredesign.dk kan der betales med VISA og Mastercard. Beløbet bliver trukket fra kundens konto, så snart varen er afsendt. 

 

4.3 Forbehold: Coredesign A/S tager forbehold for trykfejl på priser, afgifter, toldafgifter m.v. og gør opmærksom på, at websitet er vejledende priser. Coredesign gør opmærksom på, at såfremt der kommer ændringer i estimater omkring antal, kan vi ikke garantere levering til aftalte tid. 

 

5. Certifikat

5.1 Modtagelse: Når du handler gennem Coredesign A/S, får du automatisk et certifikat per e-mail. 

 

5.2 Støtte: Med din handel gennem Coredesign A/S er du automatisk med til at støtte forskellige foreningers arbejde som Børnecancerfonden, Hus Forbi og Verdens Skove, som Coredesign støtter. Du er samtidig med til, at Coredesign fortsat har mulighed for at støtte en række foreninger. 

 

5.3 Bæredygtig omstilling: Ved at handle gennem Coredesign A/S er du samtidig med til at bidrage til den bæredygtige omstilling, da Coredesign er ISO 14001 certificeret og har fokus på FN’s 17 Verdensmål. Yderligere forsøger Coredesign at gøre sit umage for at undgå greenwashing, således at du som kunde får et miljøvenligt produkt med fyldestgørende produktinformation. 

6. Forsinket betaling

 

6.1 Rente: Hvis kunden undlader at betale en faktura for produkter eller tilknyttede ydelser rettidigt af årsager, som Coredesign er uden ansvar for, har Coredesign ret til rente af det forfaldne beløb på 1,5 % pr. måned fra forfaldstid og til betaling sker.
Er man ny kunde, vil der altid være tale om forudbetaling, medmindre andet er aftalt. 

 

6.2 Ophævelse: Hvis kunden undlader at betale en forfalden faktura for produkter eller tilknyttede ydelser senest 14 dage efter at have modtaget skriftligt påkrav om betaling fra Coredesign, har Coredesign ud over rente efter pkt. 6.1 ret til at: (i) ophæve salget af de produkter og/eller tilknyttede ydelser, som forsinkelsen vedrører, (ii) ophæve salget af produkter og/eller tilknyttede ydelser, som endnu ikke er leveret til kunden, eller kræve forudbetaling herfor, og/eller (iii) gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende. 

7. Tilbud, ordrer og ordrebekræftelser

 

7.1 Tilbud: Coredesigns tilbud er gældende i 10 dage fra den dato, tilbuddet er dateret, medmindre andet fremgår af tilbuddet. Accept af tilbud, der er Coredesign i hænde efter acceptfristens udløb, er ikke bindende for Coredesign, medmindre Coredesign meddeler kunden andet. 

 

7.2 Ordrer: Kunden skal sende ordrer på produkter eller tilknyttede ydelser til Coredesign skriftligt. En ordre skal indeholde følgende oplysninger for hvert ordret produkt eller ydelse: (i) Ordrenummer, (ii) Varenummer, (iii) Varebeskrivelse, (iv) Mængde, (v) Pris, (vi) Betalingsbetingelser, (vii) Leveringsdato, (viii) Leveringsadresse og (ix) Leveringsbetingelser. 

 

7.3 Korrektur: Korrektur betegnes ikke som godkendt, førend dette er skriftligt bekræftet fra kunde. Godkendelse pr. telefon er ikke gældende, medmindre denne er bekræftet skriftligt mellem Coredesign og kunden. Der er 2 korrekturgange inkluderet i en ordre. Ønskes flere korrekturgange, vil der blive tillagt en ekstra omkostning. Når en korrektur er godkendt, kan den som udgangspunkt ikke ændres, da produktion af film, klicheer m.v. herefter igangsættes. Ønskes ændring herefter, vil dette indebære yderligere startomkostninger, da der skal laves ny kliché, form, værktøj m.v. Ved Produktion i østen eller andre specialdesignede varer, eks. USB-stiks, kan der ligeledes heller ikke ændres i grundlæggende layout, efter første korrektur er godkendt. 

 

7.4 Pantonefarver: I forbindelse med angivelse af pantonefarver skal kunden være opmærksom på muligheden for, at der kan være minimale afvigelser fra produkt til produkt. Den/de pantonefarver kunden oplyser, og som er angivet på godkendt korrektur, er den der bruges til logotryk. Coredesign kan ikke stilles til ansvar, hvis der er oplyst forkert pantonekode til brug for produktionen. Ved sager, hvor der kan være stor usikkerhed om udfaldet, vil Coredesign altid anbefale kunden at få lavet en prøve, inden selve produktionen sættes i gang, såfremt denne ønsker det. Logofarven, anset brug af CMYK eller Pantone farvekode, varierer ca. 1-2% i nuancen/mætningen. 

Logo med udtoninger: Som udgangspunkt er det altid en udfordring at få gengivet logoer med udtoning på reklameprodukter, der ikke er egnet til digitalt tryk. 

 

7.5 Ordrebekræftelser: Coredesign tilstræber at sende bekræftelse eller afslag af en ordre på produkter eller tilknyttede ydelser til kunden skriftligt senest samme dag efter modtagelse af ordren. Bekræftelser og afslag af ordrer skal være skriftlige for at binde Coredesign. 

 

7.6 Ophævelse: Ændringer eller uoverensstemmelser i ordrebekræftelse skal ske senest 24 timer efter modtagelsen, ellers sættes en reel ordre i gang, og alle omkostninger påhviler køber. 

 

7.7 Ændring af ordrer: Kunden kan ikke ændre en afgivet ordre på produkter eller tilknyttede ydelser uden Coredesigns skriftlige accept. 

 

7.8 Uoverensstemmende vilkår: Hvis Coredesigns bekræftelse af en ordre på produkter eller tilknyttede ydelser ikke stemmer overens med kundens ordre eller aftalegrundlaget, og kunden ikke ønsker at acceptere de uoverensstemmende vilkår, skal kunden meddele det til Coredesign skriftligt senest 24 timer efter modtagelse af ordrebekræftelsen. I modsat fald er kunden bundet af ordrebekræftelsen. 

 

7.9 Fejl og mangler ved ordresager: Hvis der fra Coredesigns side skulle opstå fejl og mangler i en ordresag vedr. tekstilvarer, således at kunden ikke kan bruge sine produkter, vil Coredesign – med kundens accept – donere disse til Røde Kors. Vedr. øvrige produkter vil Coredesign tage den sag for sag med henblik på, hvad der er bedst for miljøet/klimaet. 

 

7.10 Yderligere ekspeditionsgebyr:
Ved ordre (uden logo) under 2.500 kr. ekskl. moms tages et ekspeditionsgebyr på 249,- kr.
Ved logoordre under 5.000 kr. ekskl. moms tages et ekspeditionsgebyr på 499,- kr. 

8. Levering

 

8.1 Leveringsbetingelser: Coredesign leverer alle solgte produkter og tilknyttede ydelser til den tid, der fremgår af Coredesigns ordrebekræftelse. Virksomheden har ret til at levere før den aftalte leveringstid, medmindre parterne har aftalt andet, og medmindre der forekommer forsinkelser i korrekturfasen. Vi tager forbehold for forsinkelser fra underleverandører og øvrige distributører. 

Leveringsdato på ordrebekræftelsen er den dato, hvor Coredesign afsender varerne. Skulle der ske ændringer til den angivne leveringsdato vil Coredesign orientere herom. Ordrebekræftelsen anses som reel dokumentation for indgåelse af handlen, og måtte der ske ændringer undervejs i korrekturfasen, så vil ordrebekræftelsen blive opdateret og dermed fremstå som det juridiske dokument for indgåelsen af aftalen. 

 

INCOTERMS Frit Fragtfører er gældende. Ab København S – med GLS, PostNord eller Danske Fragtmænd. 

 

Den aftalte leveringstid jvf. ordrebekræftelsen vil være gældende, medmindre der forekommer forsinkelser i korrekturfasen. 

 

En normal leverance vil typisk tage 2-3 uger efter godkendt korrektur. 

 

Er der tale om en specialproduktion, vil leverancen typisk tage 12-15 uger efter godkendt korrektur. 

 

Information omkring endelig leveringstid vil løbende bliver kommunikeret i ordreprocessen. 

 

Vi tager forbehold for force majeure, som er en hændelse, ingen af parterne har indflydelse på, og som ikke kan forudsiges. Herunder for eksempel strejke, naturkatastrofer, toldproblemer eller uforudsete forsinkelser i fragten. 

 

8.2 Undersøgelse: Kunden skal undersøge alle produkter og tilknyttede ydelser ved leveringen. Hvis kunden opdager en fejl eller mangel, som kunden ønsker at påberåbe sig maksimum 2 dage efter modtagelse, skal den straks meddeles skriftligt til Coredesign. Hvis en fejl eller mangel, som kunden opdager eller burde have opdaget maksimum 2 dage efter modtagelse, meddeles skriftligt til Coredesign efterfølgende, kan den ikke senere gøres gældende. 

 

8.3 Meddelelse: Hvis Coredesign forventer en forsinkelse i leveringen af produkter eller tilknyttede ydelser, informerer Coredesign kunden om det og oplyser samtidig årsagen til forsinkelsen og ny forventet leveringstid. Ved eventuel overskridelse af leveringsfristen, fraskriver Coredesign A/S sig ethvert erstatningsansvar, som måtte komme som følge heraf. Tab efter overskridelse af aftalt leveringsfrist erstattes ikke. Det er købers eget ansvar. 

 

Ved køb af USB-stiks vil der tilkomme en Copydan-afgift på 4,11 kr. pr. stk. Dette kan man søge om fritagelse til, såfremt det er til internt brug. Dette er igennem Copydans register Copydan-afgift. 

 

Der udregnes separat fragtpris på hver enkelt ordre alt efter vægt og volumen.
 

OBS: Levering gælder kun ved levering på erhvervsadresser! Priser er inklusiv forsikring og ekspeditionsgebyr. 

 

8.4 Ophævelse: Hvis Coredesign undlader at levere produkter eller tilknyttede ydelser senest 14 dage efter den aftalte leveringstid af årsager, som kunden er uden ansvar for, og levering ikke sker inden for en rimelig frist på mindst 7 dage, kan kunden ophæve den eller de ordrer, der er berørt af forsinkelsen, uden varsel ved skriftlig meddelelse til Coredesign. Kunden har ikke andre rettigheder i anledning af forsinket levering. 

 

Det gælder ikke, hvis forsinkelsen skyldes force majeure. Dette er usædvanlige naturforhold, krig, terror, brand, oversvømmelse, hærværk og arbejdsstridigheder. 

 

8.5 Ændringer: Der tages forbehold for ændringer i afgifter, toldomkostninger samt ændringer i valutakurser. 

 

8.6 Gratis fragt: Ved køb over 5.000 kr. ex moms er fragten ved køb på www.coredesign.dk gratis. Hvis du vælger at købe gennem vores kundeservice på telefonen og få rådgivning og vejledning, så vil det ikke være muligt at yde fri fragt. 

 

8.7 Juleordrer med pakkeri (tilknyttet fragtselskab): Pakker fra vores pakkeri leveres på palle ved kantsten på aftalte adresse. Den leverede palle vil max veje 200 kg og vil derfor kunne flyttes fra kantsten med manuel palleløfter, hvis sådan en ejes. Hvis der på adressen er en varemodtagelse med rampe, kan pallen også leveres her. Ved levering vil der skulle sættes kvittering for modtagelse. Levering vil aldrig blive sat af uden denne kvittering, og der vil derfor på adressen blive taget kontakt til den ansvarlige for at få denne kvittering. 

 

8.8 1. sal og derover: Ved ønske om levering på 1. sal eller derover kommer der yderligere omkostninger i form af opbæring. Prisen for dette vil variere fra ordre til ordre og vil derfor blive aftalt på forhånd i forhold til størrelse og vægt af ordre. 

9. Annullering af ordre

Vi kan som udgangspunkt IKKE tilbyde at trække en ordre tilbage/annullere, som er booket ind. MEN i særlige tilfælde kan det være muligt at få producenten til at stoppe produktionen, hvis ikke korrektur er endelig afstemt, og her kan det variere mellem 10-20% i annulleringsgebyr. 

10. Garanti

10.1 Garanti: Coredesign garanterer, at produkter og tilknyttede ydelser er fri for væsentlige fejl og mangler i design, materialer og udførelse i 6 måneder efter leveringen. 

 

10.2 Meddelelse: Hvis kunden opdager en fejl eller mangel i garantiperioden, som kunden ønsker at påberåbe sig, skal den inden for 6 måneder efter modtagelse meddeles skriftligt til Coredesign. Hvis en fejl eller mangel, som kunden opdager eller burde have opdaget, ikke meddeles til Coredesign inden for 6 måneder efter modtagelse, kan den ikke senere gøres gældende. Kunden skal give Coredesign de oplysninger om en meddelt fejl eller mangel, som Coredesign beder om. 

 

10.3 Undersøgelse: Inden for 24 timer efter, at Coredesign har modtaget meddelelse fra kunden om en fejl eller mangel og undersøgt kravet, meddeler Coredesign kunden, om fejlen eller manglen er omfattet af garanti. Kunden skal efter anmodning sende defekte produkter til Coredesign. Kunden bærer omkostningerne ved og risikoen for dele under transport til Coredesign. Coredesign bærer omkostningerne ved og risikoen for dele under transport til kunden, hvis fejlen eller manglen er omfattet af garanti. 

 

10.4 Ophævelse: Hvis Coredesign undlader at afhjælpe en fejl eller mangel omfattet af garanti inden for rimelig tid efter, at Coredesign har givet meddelelse til kunden efter pkt. 8.3 af årsager, som kunden er uden ansvar for, og fejlen eller manglen ikke er afhjulpet inden for en rimelig frist på mindst 3 dage, kan kunden ophæve den eller de ordrer, der er berørt af fejlen eller manglen uden varsel ved skriftlig meddelelse til Coredesign. Kunden har ikke andre rettigheder i anledning af fejl eller mangler ved produkter, reservedele eller tilknyttede ydelser end dem, der udtrykkeligt fremgår af pkt. 8. *Årsager som går under force majeure ses ikke som gyldig grund til ophævelse. 

Coredesign A/S står inde for kvaliteten af varerne, som produceres og sælges til virksomhederne, og skulle varen mod forventning være defekt – så vil Coredesign altid tage ansvar og tage varen tilbage uden beregning. Ved reklamationer skal varen sendes tilbage til os, således vi kan se defekten ved varen. 

 

Ved flerfarvet logotryk på elementer vil der i sjældne tilfælde kunne forekomme forskydninger svarende til ca. 1-2 mm. Påsætningen af flere logofarver er som udgangspunkt håndarbejdet og foregår derfor manuelt. Reklamation kan dog stadig finde sted, og er der tvivlsspørgsmål, så kontakt os endelig – så ser vi på sagen. Ved USB-stiks kan det ske, at enkelte styresystemer ikke kan læse enheden, men almindelig standard PC’er har ingen problemer. Hvis man bruger alternativ EDB eller har særlige krav til USB’ens kunnen, skal Coredesign orienteres herom inden selve produktionen, da det er nødvendigt at få afstemt med producenten, inden det leverede produkt viser sig at blive ”værdiløst”. 

 

Ved profilbeklædning anbefales det at tilkøbe et par ekstra af det forskellige for at sikre, at alle har noget, der passer. 

Størrelser kan variere fra producent til producent, hvorfor selvom man er vant til en str. S, kan den være lille i modellen, sammenlignet med der man ellers køber den. Dette skal blot være i mente ved bestilling af tøj, da Coredesign ikke kan pålægges ansvar for, hvorvidt det passer eller ej, såfremt der er leveret det, der er bekræftet på tilsendte ordrebekræftelse. 

11. Ansvar

 

11.1 Ansvar: Hver part er ansvarlig for egne handlinger og undladelser efter gældende ret med de begrænsninger, der følger af aftalegrundlaget. 

 

11.2 Produktansvar: Coredesign er ansvarlig for produktansvar med hensyn til leverede produkter og reservedele, i det omfang et sådant ansvar følger af ufravigelig lovgivning. Kunden skal skadesløsholde Coredesign, i det omfang Coredesign måtte ifalde produktansvar herudover. 

 

11.3 Indirekte tab: Uanset eventuelle modstående vilkår i aftalegrundlaget er Coredesign ikke ansvarlig over for kunden for indirekte tab, herunder tab af produktion, salg, fortjeneste, tid eller goodwill, medmindre det er forårsaget forsætligt eller groft uagtsomt. 

 

11.4 Force majeure: Uanset eventuelle modstående vilkår i aftalegrundlaget er Coredesign ikke ansvarlig over for kunden for manglende opfyldelse af forpligtelser, som kan henhøres til force majeure. Ansvarsfriheden består, så længe force majeure består. Som force majeure anses forhold, der er uden for Coredesigns kontrol, og som Coredesign ikke burde have forudset ved aftalens indgåelse. Eksempler på force majeure er usædvanlige naturforhold, krig, terror, brand, oversvømmelse, hærværk og arbejdsstridigheder. 

12. Immaterielle rettigheder

 

12.1 Ejendomsret: Den fulde ejendomsret til alle immaterielle rettigheder vedrørende produkter og tilknyttede ydelser, herunder patenter, design, varemærker og ophavsrettigheder, tilhører Coredesign. 

 

12.2 Krænkelse: Hvis leverede produkter krænker tredjeparts immaterielle rettigheder, skal Coredesign for egen regning: (i) sikre kunden ret til at fortsætte med at bruge de krænkende produkter, (ii) ændre de krænkende produkter eller reservedele, så de ikke længere krænker, (iii) erstatte de krænkende produkter eller reservedele med nogle, der ikke krænker, eller (iv) tilbagekøbe de krænkende produkter eller reservedele til den oprindelige nettokøbspris med fradrag af 50 % pr. år siden leveringen. Kunden har ikke andre rettigheder i anledning af produkters, reservedeles eller tilknyttede ydelsers krænkelse af tredjeparts immaterielle rettigheder. 

 

13. Fortrolighed

 

13.1 Videregivelse og brug: Kunden må ikke viderebringe, bruge eller sætte andre i stand til at bruge Coredesigns erhvervshemmeligheder eller andre oplysninger uanset art, som ikke er offentligt tilgængelige. 

 

13.2 Beskyttelse: Kunden må ikke på utilbørlig måde skaffe sig eller forsøge at skaffe sig kendskab til eller rådighed over Coredesigns fortrolige oplysninger som beskrevet i pkt. 13.1. Kunden skal omgås og opbevare oplysningerne forsvarligt for at undgå, at de utilsigtet kommer til andres kundskab. 

 

13.3 Varighed: Kundens forpligtelser efter pkt. 13.1-13.2 gælder under parternes samhandel og uden tidsbegrænsning efter samhandlens ophør uanset årsagen til ophøret. 

 

14. Gældende ret og værneting

 

14.1 Gældende ret: Parternes samhandel er i alle henseender underlagt dansk ret. 

 

14.2 Værneting: Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med parternes samhandel, skal afgøres ved en dansk domstol. 

 

15. Kommunikation

15.1 Kampagnemail: Coredesign sikrer dialog og kommunikation af nye forretningsløsninger og produkter gennem Coredesigns kampagnemail, som udsendes løbende efter behov, samt ekstraordinært ved særligt gode tilbud.
Kunden bliver automatisk tilmeldt vores kampagnemail, når du vælger at handle/forespørge hos os.
Coredesign anser vores kampagnemail som et værdiskabende værktøj, hvor kunden som indkøber bliver opdateret med produktviden inden for branchen. Kunden kan når som helst afmelde sig kampagnemailen.

 

16. Bankoplysninger

Bank: Jyske Bank A/S – Reg.nr.: 5068 – Account nr.: 4100410 Swift: JBADKKK 

IBAN: DK5950 6800 04100 0410 

17. Selskabsform

Coredesign A/S er et aktieselskab. 

18. Klichebetingelser

Kliche eller film, som etableres i forbindelse med logo, forbeholdes ejerskabet hos Coredesign A/S. Det frigives ikke. 

19. Udsolgte varer

Det kan gå stærkt med udsolgte varer, og den kan krydse din bestilling her på sitet. 

Vi dobbelttjekker, at dine bestilte varer er på lager. Og du hører fra os hurtigt med svar, hvis dine varer, du har bestilt/booket, er udsolgt. 

 

20. Købeloven

Dansk lovgivning, herunder købeloven, er gældende for forhold, som ikke er beskrevet i ovenstående. Eventuelle tvister vedr. ovenstående ordlyd eller i forbindelse med en leverance fra Coredesign kan alene indbringes for danske domstole i overensstemmelse med danske værnetingsregler. 

21. Cookies

Vi bruger hos Coredesign A/S såkaldte cookies til at lette proceduren for dig som kunde ved fremtidige køb. Det er en lille fil, der lagres på din computer og husker, hvilke informationer du bruger på vores hjemmeside og selv kan sætte dem ind. Ønsker du ikke denne service, kan du i din browser under indstillinger ændre dine indstillinger for cookies og slette eventuelle cookies som ligger på din PC. 

 

22. Specialshops

Hos Coredesign A/S udbyder og tilbyder vi også specialshops til julegaver mm. Her er de generelle handelsbetingelser også gældende, dog vil man på den pågældende shop kunne se de handelsbetingelser, der specifikt er knyttet til shoppen. Disse er at finde under fanen “handelsbetingelser” på den pågældende shop, du som kunde har købt og disse vil være gældende. 

23. Persondata

Vi vil aldrig videregive dine informationer til en tredje part og aldrig dele dine data andetsteds.
Vi vil aldrig sende dig uønskede mails. Du modtager kun mails fra os, hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev.
Vi gemmer kun dit navn, e-mail og adresse i vores system af regnskabsmæssige årsager i henhold til bogføringsloven. 

Når du har handlet hos os, skriver vi til dig for at spørge, om du vil tilmeldes vores inspirationsmail. Dette skal du bekræfte, før du modtager vores inspirerende mails. 

24. Konkurrencer

Deltagelse i konkurrencer, kampagner eller lign. i forbindelse med Coredesign – både gældende på de sociale medier, pr. telefon osv. – vil man her automatisk blive tilmeldt vores nyhedsbrev. 

bottom of page