top of page
Greenwash

Greenwashing

Vi lever i dag i en klimabevidst verden, og efterspørgslen på bæredygtige- og klimavenlige produkter er derfor fortsat høj. Desværre har det resulteret i, at mange nu benytter sig af greenwashing, også kaldet grønvaskning. Hos Coredesign er vi bevidste om, at der skal handling og dokumentation bag vores ord. Og når vi taler greenwashing hos Coredesign, så er det med ISO 14001 (miljøcertificering) som bekræftelse på, at vi kan dokumentere hele rejsen, fra et produkt er produceret til det er færdigt.

De 7 synder inden for greenwashing

Tilbage i 2007 definerede bureauet TerraChoice de 7 synder inden for greenwashing:

 

1. Skjulte forhold

Bare fordi et produkt for eksempel indeholder miljøvenlige materialer, gør det ikke produktet bæredygtigt. Man skal her tage hele produktionen til overvejelse. Er der for eksempel brugt kemikalier og store mængder af spildevand, så er produktet ikke bæredygtigt.

2. Manglende dokumentation

Når produkter sælges som værende miljøvenlige og bæredygtige, men der er ingen dokumentation til at bakke det op.

3. Uklar kommunikation

Ord som ”grøn” og ”naturlig”, bliver ikke altid forklaret og kan derfor forvirre kunden. Et eksempel her er for eksempel, når man kalder et produkt for 100% naturligt, men indeholder arsenik, uran og kviksølv for eksempel (der er naturlige stoffer), som er giftige.

 

4. Falske mærkater

Når produkter får mærkater, billeder eller til og med hjemmelavede begreber og/eller mærkeordninger, men der er intet hold i det.

 

5. Irrelevans

Selvom nogle mærkater er reelle, kan de stadig være irrelevante. Et eksempel på dette kan være, når et produkt har mærkningen ”CFC-fri”, selvom CFC er forbudt i dag, hvorfor produktet slet ikke må indeholde det.

 

6. Det mindste af to onder

Selvom et produkt er blevet mere bæredygtigt, så er det stadig miljøskadeligt som for eksempel økologiske cigaretter.

 

7. Falske udtalelser

Produkter, der sælges med løgnagtige påstande for eksempel ved at give dem mærkater, de slet ikke har fået tildelt.

Billede

 

Hvad gør Coredesign?

Hos Coredesign går vi alle op i miljøet. Det er også derfor, at vi er blevet ISO-certificerede efter de internationale standarder inden for hhv. miljø og kvalitet – ISO 14001 og ISO 9001. Hertil samarbejder vi med ECOHouse, der sikrer, at alle dokumentationer er i orden, og vi overholder alle regler. ECOHouse har desuden et krav til deres miljøcertificerede kunder, at de skal forsøge at undgå greenwashing.

 

Derudover har vi udarbejdet en Code of Conduct til vores leverandører, der blandt andet omfatter, at vores leverandører skal stræbe efter at reducere affald og udledninger til luft, jord og vand, håndtere, opbevare og bortskaffe miljøfarligt affald på en miljørigtig måde samt bidrage til genbrug af materialer og produkter. Vi indhenter også produktdokumentation for samtlige produkter for at sikre, hvad materialerne og produktionen har været bag produktet.

bottom of page