Historie
Coredesign har eksisteret i over 30 år. Vores historie kan faktisk føres tilbage til 1986, hvor den anerkendte designer Lisbeth Kaare grundlagde Kaaredesign A/S i Faaborg på Fyn. Lisbeth Kaare står bag mange danske design, og hun er især kendt for sit arbejde med H.C. Andersen – og i den forbindelse design af sengetøj, duge og årsnisser til Magasin og Illum.
Hvoraf kommer “Coredesign” fra?
I 2005 blev Kaaredesign A/S opkøbt af den nuværende ejer Pia Marie Schougaard, og Kaaredesign blev til Coredesign. Pia Marie Schougaard kommer fra den finansielle sektor, hvor hun igennem 14 år har arbejdet med salg og ledelse – senest som regionschef i Tryg med ansvar for 135 medarbejdere. Hun har læst forsikringsjura på akademiet, og suppleret sin teoretiske viden med en MBA i strategi og management. Hun er derudover en ildsjæl, der brænder for at arbejde med mennesker, og derigennem skabe resultater og give kunderne gode oplevelser. Tempoet er højt, og der er aldrig langt fra tanke til handling.
Den nye ejer valgte at flytte virksomheden til Ringsted for at komme tættere på kundekredsen, som primært befinder sig i Storkøbenhavn og på Sjælland.
I 2009 blev nye og helt ideelle rammer indviet, da Coredesign flyttede til Næstved for at komme tættere på privat bopæl. Rejsen føre efterfølgende til, at Coredesign igen i 2018 flyttede – denne gang for at komme tættere på kunderne – nemlig i kernen af København i skønne omgivelser og faciliteter med showroom på Islands Brygge.
Hvem er vi i dag?
I 2023 flyttede vi nu igen, men vi flyttede kun 100 meter ned ad vejen. Vores skønne nye lokaler på havnefronten, i et bæredygtigt byggeri, har bragt os tættere på vores værdier og gjort dem til en større del af vores hverdag. Vi er også blevet endnu skarpere på os selv og dermed også på dig som kunde. Dette har medført en ny tilgang til vores branding og markedsføring. Vi ønsker at være din samarbejdspartner, der rådgiver og udfordrer dig fagligt, så vi sammen kan skabe de bedste projekter.