Log ind
DanskEnglish
0
Sidebar billede

Coredesigns Historie

Coredesign har eksisteret i mere end 30 år. Gennem tiden har forretningen skiftet ejer og lokation - og står i dag som en stærk totalleverandør, der lever af at hjælpe virksomheder med at blive husket. I dag har forretningen tre primære områder: Reklameartikler, firmagaver og beklædning. Dertil er der to sekundære områder: Webløsninger og showroom.

Coredesigns Historie
Coredesign har eksisteret i over 30 år. Vores historie kan faktisk føres tilbage til 1986, hvor den anerkendte designer Lisbeth Kaare grundlagde Kaaredesign A/S i Faaborg på Fyn. Lisbeth Kaare står bag mange danske design, og hun er især kendt for sit arbejde med H.C. Andersen – og i den forbindelse design af sengetøj, duge og årsnisser til Magasin og Illum.

Hvoraf kommer “Coredesign” fra?
I 2005 blev Kaaredesign A/S opkøbt af den nuværende ejer Pia Marie Schougaard, og Kaaredesign blev til Coredesign. Pia Marie Schougaard kommer fra den finansielle sektor, hvor hun igennem 14 år har arbejdet med salg og ledelse – senest som regionschef i Tryg med ansvar for 135 medarbejdere. Hun har læst forsikringsjura på akademiet, og suppleret sin teoretiske viden med en MBA i strategi og management. Hun er derudover en ildsjæl, der brænder for at arbejde med mennesker, og derigennem skabe resultater og give kunderne gode oplevelser. Tempoet er højt, og der er aldrig langt fra tanke til handling.

Den nye ejer valgte at flytte virksomheden til Ringsted for at komme tættere på kundekredsen, som primært befinder sig i Storkøbenhavn og på Sjælland.

I 2009 blev nye og helt ideelle rammer indviet, da Coredesign flyttede til Næstved for at komme tættere på privat bopæl. Dog har rejsen nu ført til, at Coredesign igen i 2018 er flyttet – denne gang for at komme tættere på kunderne – nemlig i kernen af København i skønne omgivelser og faciliteter med showroom på Islands Brygge.

Hvem er vi i dag?
Forretningen har gennem årene gennemgået en stærk og positiv udvikling – fra at være et gave- og designerfirma til nu at have tre primære forretningsområder: Reklameartikler, firmagaver og firmatøj. Herudover kommer webløsninger og showroom.

Vi samler på glade kunder!

All search results