Bæredygtige materialer
Sidebar billede

Bæredygtige Materialer

Som verden bliver mere og mere bevidst om, at en bæredygtig hverdag er vejen frem, så bliver der også fundet flere og flere måder at genbruge alle ressourcers bestanddele, således intet går til spilde. I dag findes der derfor en hel del bæredygtige materialer, og nogle af dem er måske endda ikke så åbenlyse igen. Du kan læse meget mere om, hvilke bæredygtige materialer vi hos Coredesign bruger i nogle af vores produkter.

Bæredygtige materialer – se vores faneblade nedenfor…

Bambus
Bambus er en af de hurtigst voksende planter (græs). Bare inden for et år er det vokset sig stort igen efter fældning, og endda med minimal brug af vand. Da bambus er skadedyrsbestandigt, bliver der ikke benyttet nogle former for pesticider mod det. Bambus er også et stærkt og vedvarende materiale. Det er derudover 100% naturligt og bionedbrydeligt. Eksempler på produkter med bambus kan være termokrus og kuglepenne. Vi følger lovgivningen, da bambus ikke må anvendes til fødevarekontakt medmindre det er 100% bambus – derfor ikke trevlet bambus blandet med melamin eller plast.

Fordele
Bambus er hurtigt voksende, og derfor fornybar ressource – visse arter kan vokse 1 meter om dagen. Ved økologisk dyrkning bruges der ingen pesticider og insekticider. Ved dyrkning af bambus bruges der regnvand, og alt vand i produktionen genanvendes. Desuden producerer en bambusplantage mere ilt end træplantager.

Ulemper
Bambus vokser kun i dele af verden, og kræver derfor lang transporttid til Danmark.

Papir
Der findes meget papir, som er miljøvenligt; heriblandt bionedbrydeligt papir, som frøpapir. Bionedbrydeligt papir er biologisk nedbrydeligt og miljøvenligt, da de er lavet på frø såsom sesam. Derfor kan du plante papiret direkte i jorden efter anvendelse! Hvis du planter papiret i jord, vokser frøene, og papiret nedbrydes simpelthen – det efterlader dig med smukke blomster, urter eller grøntsager. Let at plante, let at dyrke, let at forhindre spild. Et eksempel på produkter med bionedbrydeligt papir kan være notesbøger. Dertil

Fordele
Papiret kan recirkuleres og genanvendes flere gange, indtil fibrene er trukket for lange. Papir har en estimeret nedbrydningshastighed på omkring 2 måneder, hvorimod træ har 2 år, stål 50 år og plastik helt op til 450 år.  Coredesign sigter desuden efter, at det papir vi handler hos vores leverandører er FSC-mærket, hvilket ofte er gældende i Danmark.

Ulemper
Generel downcycling – ikke recycling/upcycling. Når bionedbrydelige materialer som papir omdannes til kompost, så går noget af den energi, der er brugt i produktion, tabt.

Dæk
I stedet for at sende sine bildæk til affaldsforbrænding, kan man i stedet indsamle gummislangerne. Et lastbildæk kan for eksempel bruges til at skabe intet mindre end fire bærbartasker! Der er også gode fordele ved at genbruge dækket: CO2 og andre emissioner falder; mængden af affald reduceres. Eksempler på produkter med dæk kan være skulder- og computertasker. På verdensplan kasseres der 12,5 millioner tons dæk om året, som blot fylder i landsskabet, hvis de ikke bliver genbrugt. Dæk bliver blandt andet anvendt som faldunderlag på legepladser

Fordele
Man undgår at dækkene brændes og bidrager i stedet til at flere dæk bliver genbrugt. Desuden bidrager man til en reducering af olieforbrug.

Genbrugslæder
Genbrugslæder kommer ofte fra genvundet materialer, der er samlet som spild under produktionen af med sko og tasker. I stedet for at blive brændt, får læderet altså nyt liv. Eksempler på produkter med genbrugslæder kan være omslag til pas og nøgleringe. Det genbrugte læder er ofte i lige så god kvalitet, som hvis det var nyt.

Fordele
Vi undgår det spild, der kommer når møbler blot smides ud og brændes. Her kan læderet behandles og vaskes, så det kan benyttes til nye tasker, hynder, forklæder, puder og meget mere. Når vi genanvender læder, så undgår vi de store mængder drivhusgasser, der kommer fra kvægproduktionen, og som påvirker jorden både i forhold til brugen af vand samt brugen af kemikalier.

Stof
Tekstil kan direkte genbruges eller genanvendes, hvor tekstilerne omdannes til råmaterialer. Alt genanvendt stof er lavet af affaldsstoffer fra produktion. Indsamlet tekstilt affald behandles igen til fibre, og derefter tilbage til tekstiler til yderligere genproduktion af poser, beklædningsgenstande eller linned. De fleste producenter arbejder med to strømme: Affald fra produktion og affald efter forbrug. Eksempler på produkter med genbrugsstof er t-shirts og notesbøger. Derudover kan der vindes tekstilstoffer ud af hamp. Det er lavet af fibre fra den hurtigt voksende cannabisplante, der er naturligt skadedyrsbestandig og derfor kan vokse uden hjælp fra gødning og pesticider. Dette gør det til en 100% økologisk afgrøde og ikke mindst miljøvenlig. Disse organiske fibre er desuden 100% genanvendelige. Det behøver derudover 65% mindre vand sammenlignet med bomuld. Eksempler på produkter med hamp kan være forklæder og toilettasker. Herudover har vi økologisk bomuld, som dyrkes uden brug af gødning, pesticider, herbicider og andre kemikalier, som vi gerne vil undgå i produktionen og dyrkningen.

Fordele
Reducerer vand- og energiforbrug, CO2-udledning, arealanvendelse samt giver tekstiler nyt liv, så det undgår at blive brændt eller smidt på lossepladsen.

Ulemper
Selvom at bomuld genanvendes, så er det fortsat en enorm tung miljøpost, da det kræver cirka 50-75% af den samme energi i form af vand, strøm osv. at genanvende bomuld.

PET
Genanvendt PET (også kendt som RPET) er den mest almindelige plasttype, der hovedsageligt bruges til emballage og engangsflasker/beholdere. En stor del af det faste affald i verden tilskrives denne emballage. RPET er den mest genanvendte plast i verden. Der er både postindustrielt PET, som er det overskud, der kommer fra fremstillingen af PET-produkter. Derudover er der postforbruger PET, som er det overskudsplast, der er skabt af forbrugeren. Eksempler på produkter med RPET kan være muleposer, paraplyer, nøgleringe, fleece, fiberfyld til soveposer eller dunjakker og meget mere.

Fordele
RPET er 100% genanvendeligt og har en høj stabilitet, da det er resistent over for olier og alkoholer. Det er vandafvisende og ressource effektivt i produktionen. Man får hjælper med at genanvende overskudsplast, før produktionen og efter brug af produkter lavet af plast.

Ulemper
Produkter, der er fremstillet af PET er ofte kun delvist fremstillet af materialet, da der kan være forskellige urenheder, såsom trykfarve eller andre rester fra produktionen. Derfor bruger man normalt kun PET til de dele af produkter, der ikke er i direkte kontakt med fødevaren. Genanvendelsen af PET er fortsat downcycling, da slutproduktet ofte er dårligere end det første produceret produkt. Der er tunge testkrav på disse produkter, der er lavet af genanvendt PET, da der kan blandes ubehagelig kemi i produkter – samt at der skal være transparent sporbarhed især for produkter med fødevarekontakt.

Bioplast
Bioplast er en naturlig erstatning lavet på gæret plantestivelse – i dette tilfælde majs. Det er derfor en miljøvenlig, genanvendelig, vedvarende og ikke mindst bionedbrydeligt alternativ til de konventionelle petroleums-baserede plastik. Det øgede forbrug af bioplast reducerer Co2-aftrykket fra mange virksomheder, da bioplast kun udleder den CO2, som planterne har optaget i fremstillingen, når det afbrændes. Et eksempel på produkter med bioplast er madkasser, emballage, poser og engangsservice.

Fordele
Bioplast er genanvendeligt, hvis det affaldssorteres korrekt. Desuden er det CO2 neutralt, og er et godt alternativ til plastik.

Ulemper
Der findes både bionedbrydelig bioplast og ikke-bionedbrydelig bioplast, og det sidstnævnte tager flere hundrede år om at blive nedbrudt. Det samme gælder bionedbrydeligt bioplast, og derfor kan man ikke bare smide en pose i naturen. Nedbrydningsprocessen skal ske under de rigtige forhold, f.eks. skal fugtigheden være høj – og det samme gælder med temperaturen. Her bliver det til biomasse, vand, CO2 eller metan alt efter forholdene. Derfor er forholdene for nedbrydning af bioplast bedre i varmere lande end Danmark, da plastikaffald i naturen er værre her.

Glas
Glas er et bæredygtigt og billigt materiale. Med forskellige stilarter og størrelser til enhver lejlighed, så kan du bruge glas og dermed undgå engangskopper. Glas er et fantastisk materiale, der kan genbruges igen og igen. Eksempler på produkter med glas kan være drikkedunke og -glas.

Fordele
Glas har en lang holdbarhed og kan tåle mange påvirkninger.

Ulemper
Produktionen af glas er miljøtung.

Hvedestrå
Så snart hvedestråene er blevet høstet på markerne for hvede eller saft, anses resten som affald – og som regel er hvedestrå et affaldsprodukt fra landbruget. Men ikke længere! Hvedestrå er en værdifuld miljøvenlig ressource, der udover forlænger udsigterne for mange genanvendelige produkter, og så hjælper hvedestrå med at reducere mængden af plastik. Et eksempel på produkter med hvedestrå kan være højtalere.

Fordele
Hvedestrå har nærmest ingen indvirkning på miljø, og har en kort nedbrydningshastighed på cirka 3-6 måneder i din kompostbeholder derhjemme. Hvedestrå er BPA-fri, og er et godt alternativ til plastikproduktionen, der ikke fremmer den miljøvenlige tilgang. Desuden er der en reducering i brugen af energi ved fremstilling af produkter lavet af hvedestrå.

Ulemper
Man kan risikere at bruge fødevarer til plast, i stedet for at bruge hvedestrå til de folk, som mangler mad i verden.

Kaffehusk
Lige efter råolie er kaffe det andet mest brugte produkt i verden. Kaffehusk er det tørre skind på bønnen. Under ristningen falder skallen af og bliver herefter ofte smidt ud. Men nu har man fundet ud af, at kaffehusk faktisk kan blive genanvendt. Man kan nu bruge kaffehusk, som et råmateriale, da det kan blive brugt til at producere polypropylen, og dermed reducere mængden af plastik. Et eksempel på produkter med kaffehusk kan være kuglepenne eller til thermoplast.

Fordele
Man undgår spild i produktionen af kaffe, og får udvundet et produkt, der kan erstatte og reducere brugen af plastik, der har en nedbrydningshastighed på helt op til 450 år.

Kork
Kork stammer fra korkegetræer, hvor det gror som bark. Det er rangeret blandt de mest holdbare organiske råmaterialer med egenskaben til at stabilisere lufttemperatur og fugtighed. Det er et meget fleksibelt materiale og behandles på en enkel naturlig måde. Det har gode klæbeegenskaber, hvilket gør det let at bruge i kombination med forskellige materialer. Generelt betragtes korkindustrien som en af de mest miljøvenlige. Kork er 100% naturlig og bionedbrydeligt. Eksempler på produkter med kork kan være powerbanks og nøgleringe.

Fordele
Kork er typisk et restprodukt fra produktioner, som man dermed kan genbruge fremfor at brænde. Det er et naturligt råmateriale, som er biologisk nedbrydeligt og kan genbruges. Desuden er det modstandsdygtigt over for ild, og får sjældent mærker eller bliver ridset. Det er Portugals nationaltræ, så derfor bliver hvert træ identificeret og markeret, så dermed bliver hvert træ sikret af love og sporet. Desuden høstes træerne med økser, og kan høstes cirka 17 gange i løbet af dets levetid. Et korktræ absorberer 5 gange så meget CO2, som et almindeligt træ med bark – derfor ses det som mere miljøvenligt.

Ulemper
Kork blandes ofte med melamin, lim eller andre kemikalie bindingsmidler, og er som udgangspunkt ikke et bedre materiale end mange andre lignende.

Sten
Produkter lavet af stenmalm bruger i langt højere grad færre ressourcer som intet vand, fossile brændstoffer, blegemidler og toksiner i forhold til plastik. Dermed udsender sten som materiale ikke lige så meget affald ud i luften og vandet, som plastik gør. Et eksempel på produkter med sten er kuglepenne eller notesbøger, hvor der er stenmalm i papiret.

Fordele
Sten har langt levetid, og kan være svært at blande kemi i.

Ulemper
Kompositprodukter som notesbøger kan ikke genanvendes, da flere materialer er blandet i notesbogen under produktionen. Desuden sætter sten et stort miljøaftryk, og er tung rent ressourcemæssigt.

Klik her for at se vore faneblade.

Vi samler på glade kunder!

All search results